torsdag den 11. februar 2010

fredag den 6. juni 2008

We did it



Så nåede vi frem til næste modul, som kommer til at dreje sig om lyd og billede. Indtil nu er det gået fint. Kun nogle få hænger lidt og er ikke med på facebook, Library Things, Messenger osv. Resten kan sammen med jernladyen på billedet sige "We did it".


Jeg har fået min lille Zen udleveret. Brugte noget af grundlovsdag til at kæmpe mig igennem at få liv i den. Jeg fandt ud af, at jeg har vanskabte ører. De der bittesmå højtalere til at putte direkte ind i øret, har jeg ikke plads til. De falder af !!!

Jeg har indlæst Jørgen Leth's bind 2 af "det uperfekte menneske". Den skal høres i bussen på vej til Alsace på torsdag. Det var for øvrigt, den eneste mp3-lydbog, der var hjemme i onsdags.

mandag den 21. april 2008

Slut på første modul


Så fik vi gennemført første del af e-læringen på Struer Bibliotek.
Køerne er kommet på græs, og Bodil og jeg skal igang med at udvælge næste modul til jer.
I har været lærenemme og kun en lille smule negative mht. nytteværdi og tidsforbrug.
Indrømmet: Det er en tidsrøver, men også dejligt at kunne nikke og vide, når der snakkes rss feeds på møde med it-folk om program til storskærm.
Jeg så et indslag i tv-avisen om plejestrejkens konsekvenser. En gammel rynket dame midt i firserne måtte blive på hospitalet, fordi hjemmeplejen strejkede. Hun blev spurgt, hvad hun ville have lavet, hvis hun havde været hjemme. Hun svarede: Spillet computer!!!

tirsdag den 25. marts 2008

Dagen før

Så er det dagen før min første undervisningsdag. Det er næsten ligesom at gå til eksamen. Jeg synes ikke, jeg har styr på noget. Nåh, det er bare mine kolleger - men måske derfor er jeg ekstra nervøs.

Et er at lære selv - noget helt andet er at lære fra sig. Jeg håber, de er nysgerrige og bare kaster sig over e-læringen uden forbehold.